Skal du have alarm inden jul skal den bestilles senest den 18. december!

Ting du skal tage stilling til når du køber en alarm

Hvis du læser her er det nok fordi du har besluttet dig for en GSM alarm. Nu står du så med det store spørgsmål 'Hvad skal jeg have?'

  • Hvilken type alarm skal du have?
  • Hvilket udstyr til alarmen - hvor meget?
  • Sirener!
  • Kabelførte sensorer.

Hvilken type alarm skal du have?

Generelt er der to typer af GSM alarmer. 433 MHz alarmer og 868 MHz alarmer. Miracas Elegant DK190 tyverialarmer er 433 MHz alarmer og Miracas ST-3 er 868MHz alarmer.

Generelt kan det siges at 868 MHz tyverialarmerne er af en lidt højere byggekvalitet end 433MHz alarmerne.

433 og 868 MHz fortæller noget om, på hvilken frekvens alarmen og sensorer 'snakker' med hinanden på. Det er sådan at begge frekvenser er 'frie' frekvenser, som alle kan benytte. Men da udstyr på 433 MHz generelt er billigere er der også mest udstyr der kører på 433 MHz. - Derfor KAN der forekomme megen radiostøj på denne frekvens, og det KAN give forstyrrelser i signalet. - Bor man derfor tæt er en 868 MHz alarm oftest den mest stabile og driftssikre alarm.

Hvilket udstyr til alarmen - hvor meget?

Når du skal finde ud af hvilke 'dimser' du skal have til din alarm skal du tænke følgende: 'Der skal sikres på bagsiden af huset og reklameres på forsiden af huset'. Altså, der hvor der er arbejdsro til at brække en dør eller et vindue op, har skal du sikre vinduerne, og der hvor man altid vil gå forbi dit hus, her skal du hænge alarm-klistermærkerne.

Ud over de dør/vindues sensorer du kan tælle dig frem til ud fra ovenstående bør du have bevægelsessensorer i 'fælles arealer' - d.v.s. mellemgang, stor, køkken/alrum o.s.v. På den måde har du to muligheder for at opdage tyven.

Der findes et hav af andre sensormuligheder. Røgalarmer, gasalarmer, vibrationssensorer o.s.v. - Alle disse kan man udvide med efter behov.

Generelt skal du passe på med at købe alt for meget udstyr, det er nemt at lade sig rive med. Alarmerne kan udbygges senere hvis der opstår et behov.

Sirener!

Sirener er et kapitel for sig.

Sirenens opgave er at fortælle tyven, at han har sat en alarm til hjemmet i gang. ALARMENS opgave er at fortælle dig, at tyven er der! - Det faktum at tyven har sat en alarm igang, og nogen nu ved han er i huset, er med til at stresse tyven, og måske få ham til at opgive sit foretagende. Det er IKKE lyden der stresser. Var det lyden ville høreværn være meget udbredt blandt tyve!

Der findes udendørs sirener, der også kan informere naboerne, du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle steder disse må benyttes!

Kabelførte sensorer

Miracas tyverialarmer kan også benytte kabelførte sensorer. Det er sensorer hvor der går en ledning fra alarmen til sensoren. Dette benyttes dog mest i forbindelse med nybyggeri, da det ellers næsten er umuligt at komme til at trække kablerne.


Perfekt - Vurdering hos TrustPilot
Facebook
Instagram
Google+