Gratis tips til at sikre dit hjem

Gratis tips til sikring af dit hjem

I denne artikel kan du læse om nogle tips til at sikre dit hjem mod tyveri; ting både du, din familie og dit nabolag kan gøre som kan gøre både dit hjem og nabolag mere sikkert at færdes i. 

 

Gør hjemmets døre og vinduer sikre

Det er vigtigt, at dit hjem er godt skalsikret. Det vil sige, at dine yderste døre og vinduer er af god kvalitet og sikre. Dine døre udadtil skal gerne være minumum 32mm tykke, og du kan overveje at sætte åbningskontakter på alle yderste døre og vinduer, så din alarm vil kunne advare dig, hvis nogen prøver at bryde ind. Du kan her hos Miraca tilkøbe åbningskontakter til din tyverialarm

En god tommelfingerregel er, at nøgler og låse gerne skal skiftes hvis de er mere end 10 år gamle, og at hvis du har en nøgle med rundt hoved, vil det generelt være nemmere for tyven at bryde låsen op. 

 

Tænd lyset

Hvis du skal forlade hjemmet i længere tid eller på tidspunkter hvor der er højsæson for indbrud, kan det være en god idé at lade noget lys være stående tændt derhjemme. Dog er det vigtigt at overveje nøje hvad for noget lys der er logisk at kunne være tændt hele døgnet. Lyset i soveværelset er f.eks. ikke et lys man vil være forventet tændt, men nærmere noget lys i køkkenet, stuen, kontoret eller andre steder der kan ses udefra. 

 

Rod i hjemmet

Vi kender alle, at det kan være irriterende og forstyrrende hvis der flyder med legetøj, vasketøj eller opvask i hjemmet, men det kan faktisk være en god idé at efterlade en smule rod, så der er liv i hjemmet hvis man ikke er hjemme i en periode. Nogle sko der er smidt i entreen eller noget vasketøj der hænger på tørresnoren i haven kan være tegn på at der er liv i hjemmet, og der er dermed mindre risiko for at der kommer indbrud. 

 

Overvågning

Det er ingen hemmelighed, at det har en præventiv effekt at have synlige videokameraer sat op rundt om huset, eventuelt forbundet til tyverialarmen. Dog er der nogle andre ting i form af overvågning som du kan gøre, for at kunne holde øje med hvem der opholder sig omkring din bolig og i dit nabolag. 

 

Skjul dine værdier usædvanlige steder

Det kan  være en god idé at gemme værdierne på nogle usædvanlige steder. Det vil ikke være første indskydelse at kigge efter kostbare smykker eller dyrt elektronik på børneværelset eller badeværelset. En yderligere ting du kan gøre er at tilslutte bevægelsessensorere til din tyverialarm, således at du vil få besked hvis en tyv går rundt i dit hus når du ikke er hjemme. 

 

Skræm tyven væk med alarmskilte

Når du køber en alarm skal du huske at sørge for at få klistermærker, som skilter med alarm i hjemmet, til at sætte på dine døre og vinduer udenfor. Risikoen ved at få indbrud er væsentligt mindre, hvis du samtidig med en tyverialarm også skilter med at du har den, således at tyven allerede udefra kan se, at han kan blive opdaget hvis han forsøger at bryde ind. Her hos Miraca har du mulighed for at få klistermærker med til både døre og vinduer, så du kan vise at du har sikret dit hjem med en tyverialarm. 

 

Lås altid døren

Nogle tror, at tyveri og indbrud udelukkende sker om natten eller hvis man er væk fra hjemmet længe. Dette er ikke rigtigt; tyveri og indbrud kan ske når som helst, og man giver tyven meget mere frit spil, hvis man lader hoveddøren stå ulåst, også selvom man bare lige er ude i haven. Sørg altid for at have hoveddøren låst, og drop den gamle tradition med ekstranøglen under dørmåtten. Aflever den i stedet hos en betroet ven eller nabo. 

I tråd med dette kan det også være en god idé at sørge for at lukke og eventuelt låse alle døre indvendigt i huset, specielt når hjemmet er forladt i længere tid. Dette gør vejen rundt i hjemmet længere og mere besværlig, og der er større sandsynlighed for at tyven giver op undervejs. 

Desuden er det anbefalet at skalsikre huset, hvilket vil sige at sætte sensorere på de ydre døre og vinduer så du kan få besked hvis nogen prøver at bryde ind. Du kan eventuelt tilknytte bevægelsessensorer inde i dit hjem, således at du vil få besked når en tyv begynder at bevæge sig rundt i dit hjem. 

 

Overvej en ringeklokke med kamera

Et mindre omfattende indgreb end overvågning kan være at skifte din normale ringeklokke ud med en ringeklokke med videokamera, så du kan se hvis nogen kommer tæt på din bolig, og så du kan se hvis nogle ukendte mennesker kontinuerligt bliver ved med at dukke op ved dit hjem. 

 

Nabohjælp

Du og dine naboer kan også overveje, om I skal meldes ind i Nabohjælp, så I i fællesskab kan bidrage til at sikre området. Dette tiltag kan også inkludere at sætte et vejskilt op og klistermærker på vinduerne, som viser med det samme, at man kører ind i et nabolag hvor man er opmærksom på fremmede. En tyv vil dermed vide, at I holder øje med hvem der færdes i området, at I løbende kommunikerer og koordinerer og holder jer opdaterede på færden i Jeres nabolag. 

Et alternativ til Nabohjælp kan dog være at lave interne aftaler med nogle betroede naboer om at holde øje og give besked, hvis der sker usædvanlig aktivitet ved Jeres hjem. 

 

Hold din police opdateret

Det er meget vigtigt altid at sørge for at holde din forsikringspolice opdateret – skulle uheldet være ude. Det er desuden vigtigt for dig i et tilfælde af tyveri, at du har opdaterede billeder af dine ejendele for at forsikringen kan hjælpe dig bedst muligt. For at forhindre at en eventuel indbrudstyv skulle stikke af med mange af din værdigenstande kan du sørge for at anskaffe en tyverialarm med skalsikring så du og dine nødkontakter med det samme kan få besked når nogen prøver at bryde ind i dit hjem. 

 

Lad tyven kigge indenfor

Det kan være en refleks eller et instinkt at rulle gardiner for vinduerne, hvis man skal være væk fra hjemmet i længere tid. Dog kan det være en bedre idé faktisk at lade vinduerne være fri, således at tyven har frit udsyn og kan se, at der ikke er nogle værdier at stjæle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *